MANGLER VED FAST EJENDOM

At købe hus eller lejlighed er for langt de fleste mennesker den største økonomiske beslutning de skal træffe.
Desværre viser det sig ind imellem at den ejendom man overtager ikke lever op til det beskrevne eller forventede.
I den forbindelse er det vigtigt at man straks kontakter sin advokat for at få råd og vejledning og hjælp til at forhandle med sælger, og/eller forsikring.
Når man køber en “brugt” ejendom bliver der normalt udfærdiget en tilstandsrapport, der viser eller indikerer evt. fejl og mangler. Ofte er det dog ikke nok, og man kan her vælge at supplere med sin egen byggesagkyndige rådgiver.

PROJEKTSALG

Et andet problem står man over for når man køber et projektsalg. Der har man typisk kun set en tegning eller måske en prøveejendom.
I denne type handler er det nødvendigt at træffe forholdsregler allerede inden købsaftalen indgås. I mange projektbyggerier viser sig der at være store fejl og mangler, men ofte er det for sent at opdage når man overtager ejendommen, for der er bygherren over alle bjerge med dine penge.
Under alle omstændigheder er det en fordel at have en erfaren boligadvokat med på sidelinien når der handles bolig – ikke mindst når der er tale om et projektbyggeri.
Kontakt os hvis du overvejer at købe en projekt ejendom eller hvis din “nye” ejendom har en mangel.

SKAL DU KØBE BOLIG?

Hos advokat Niels Ramberg har vi stor erfaring med at rådgive købere af ejerboliger.
Der kan være stor forskel på de enkelte handler, villaer, ejerlejlighedshandler, ideelle anparter, projektkøb. Salgsoplægget er udformet af sælgers repræsentant og bærer præg heraf i større eller mindre omfang, og min opgave er at sikre dine rettigheder som køber, hvor der er modsat rettede interesser.
Hvis du vil underskrive købsaftalen inden min gennemgang, så sørg for at købsaftalen er betinget af min godkendelse af handlen i sin helhed. Så får jeg typisk 3-5 hverdages frist, hvor jeg kan nægte at godkende handlen. Benyttelse af advokatforbeholdet er gratis i modsætning til den lovpligtige fortrydelsesret på 6 hverdage, som koster 1% af købesummen at benytte.
Pris fra kr.6.000 inkl.moms, no deal no bill.
Hos os får du en grundig gennemgang af alle handlens dokumenter, vi holder et møde med dig hvor vi gennemgår papirerne og rådgiver om finansiering.
Herefter vil vi sørge for alle nødvendige papirer bliver udarbejdet, at skødet bliver tinglyst og at der bliver lavet en refusionsopgørelse.
Du kan derfor trygt lade os varetage din bolighandel.
Du får mest ud af vores bistand, når du henvender dig til os, inden du underskriver noget.
Vi modtager ingen provision fra fx kreditforeninger eller forsikringsselskaber og kan derfor yde en uafhængig rådgivning med dine interesser i centrum.